Højere trods nye nøgletal fra USA

De europæiske aktiebørser slog alle odds torsdag, da de toneangivende indeks sluttede højere godt anført af bilsektoren, som ellers de seneste dage har været plaget af markedspessimisme.

Der var ellers ikke meget at råbe hurra for under torsdagens handel, idet det viste sig, at antallet af nytilmeldte arbejdsløse i USA var steget for tredje gang i træk. De nye nøgletal afslørede, at der i uge 36 havde været en stigning på 3.000, hvilket bragte det samlede antal af nytilmeldte ledige op på 422.000 - det højeste niveau siden juli.

Men investorerne var ikke sådan til at slå ud, da den generelle holdning i markedet var, at den amerikanske økonomi stadig har vist pæn fremgang. Det gjorde det fortsat mere favorabelt at investere i aktier end i de mere sikre obligationer. Investorerne var selvfølgelig stadig forsigtige, idet mangel på positivt nyt kan betyde, at der ikke er grundlag for yderligere stigninger foreløbig...

Læs også