Jeg har det som den danske landsholdsspiller i fodbold, Martin Laursen.
I min aktive fodboldkarriere spillede jeg også forstopper og blev kun sendt frem til hjørnespark for at bluffe modstanderne, da min lyst til at få en våd, oppustet læderklump i hovedet aldrig har været særligt stor.
Jeg kom også for sent med tacklingerne på de forkerte tidspunkter, og ligesom Laursen scorede jeg så sjældent, at jeg - og holdkammeraterne - næsten glemte at juble af bare forbløffelse...