Gigantunderskud for Eurotrust

Efter fem måneders diskussion med revisorerne har IT-virksomheden Eurotrust nu afleveret sit 2002-regnskab.

I løbet af de fem måneder er virksomhedens underskud blevet øget med godt 34 mio. kr. I april måned fremlagde Eurotrust et urevideret regnskab baseret på amerikanske regnskabsprincipper, som viste et underskud på 249 mio. kr. Men efter at revisorerne har gennemgået tallene er underskuddet nu vokset til 283 mio. kr.

»Der er alene tale om, at vores daværende revisor, KPMG, mener, at vi skal nedskrive nogle softwarelicenser til nul. Den anbefaling har vi naturligvis valgt at følge,« forklarer Brian Mertz Pedersen, daglig leder af Eurotrust. Eurotrust er noteret på den amerikanske Nasdaq-børs, og forsinkelsen har betydet, at Eurotrust har været i fare for at miste sin attraktive plads på teknologibørsen. Med afleveringen af regnskabet er den fare nu afværget...

BRANCHENYT
Læs også