Alka Forsikring vil vælge kunder fra

Det fagforeningsejede selskab forbereder sig på at skille sig af med dårlige kunder af hensyn til fællesskabet. Danskerne kan se frem til, at deres forsikringsselskab i fremtiden skærper tonen og er meget mere kritiske med hvem, der er kunde hos dem.

Kunder, der er blevet taget i forsikringssvindel har det i forvejen svært, men de vil fremover få det endnu sværere sammen med kunder, der er meget dårlige til at passe på deres ting.

»Hvis man for eksempel får stjålet sin kuffert hver eneste gang, man er ude at rejse, og hver gang har fyldt den med kostbarheder, er der noget galt. Det kan fællesskabet ikke være tjent med, og så er det ligegyldigt, om man bare er dårlig til at passe på sine ting, eller om der er tale om decideret svindel,« siger administrerende direktør i Alka Forsikring, Jens Bærentsen. Alka Forsikring er Danmarks femtestørste forsikringsselskab, og det kan virke overraskende, at et opgør med de dårlige kunder kommer netop i et selskab, der er et ejet af fagbevægelsen. Jens Bærentsen mener imidlertid ikke, at der er tale om noget paradoks...

Læs også