Sun udfordrer Microsoft

Den amerikanske it-koncern Sun Microsystems forsøger nu at opstille et alternativ til giganten Microsoft, når det gælder den software, der bruges til mere generelle arbejdsopgaver i virksomheder og det offentlige. Med en ny pakke, der inkluderer både styresystem, kontorsoftware og mere, håber Sun at kunne bryde ind på et marked, hvor Microsofts dominans er næsten total.

»Efter vores opfattelse er der tale om det første reelle alternativ til Microsoft i de sidste 15 år,« sagde Peter Lange, ansvarlig for softwareprodukter hos Sun, da han torsdag præsenterede den nye software.

Sun har gennem årene mest været kendt for at udvikle og sælge store og kraftfulde servere og arbejdsstationer til de tunge computeropgaver. Men nu vil man ind på den enkelte brugers PC, hvor Microsoft i dag hersker med styresystemet Windows og kontorpakken Office...

BRANCHENYT
Læs også