Kort nyt:

TDC afviser køb TDC går ikke efter det tyske mobilselskab Mobilcom. Hen over weekenden har rygter huseret om, at TDC gennem sit tyske datterselskab, Talkline, skulle være interesseret i konkurrenten, Mobilcom.

TELESELSKAB Finansieringen skulle i givet fald ske med hjælp fra Deutsche Bank, som TDC samarbejder med i andre sammenhænge. Ophavsmanden til historien skulle angiveligt være en talsmand fra Talkline. Men det er ikke tilfældet, fastslår adm. dir. i TDC Mobile International, Henning Vest. Foruden at være chef i TDC Mobile International er Henning Vest den øverste chef i det tyske datterselskab. Derfor tøver han heller ikke med at konstatere, at hele historien er en misforståelse. TDC agter ikke at byde på Mobilcom hverken nu eller i fremtiden, fastslår Henning Vest. Samtidig bekræfter TDC-direktøren indirekte, at Talkline fortsat figurerer på TDC's interne salgsliste. mist

Revisor dømt i Højesteret

ERSTATNING En statsautoriseret revisor er blevet idømt et erstatningsansvar af Højesteret, fordi han ikke sikrede, at der var tilstrækkelig kontrol med regnskabet i et selskab. Det er selskabet Mols & Larsen Entreprise selv, der har ført sagen mod den daværende revisor. Ifølge firmaet burde revisoren have sikret det imod, at en daværende bogholder via fiktive lønafregninger kunne overføre omkring 374.000 kr. til sig selv og sine børn. Østre Landsret havde frifundet revisoren. /ritzau/

Statsstøtte til eksport af job

SERVICEJOB Stadig flere servicejob flytter til lavtlønslande. Den danske ambassade i Indien lancerer nu et fremstød, der skal få endnu flere virksomheders øjne op for en billige arbejdskraft. Fagforbund er dybt forundrede over fremstødet. Flytningen af 170 SAS-funktionærjobs til Indien var kun begyndelsen på en ny bølge af udflytninger af danske arbejdspladser, viser en gennemgang, som Ugebrevet A4 har foretaget. Især inden for IT-programmering flytter stadig flere arbejdspladser fra Danmark til Indien, der har dygtige og billige IT-folk.

..

BRANCHENYT
Læs også