Barsebäck-stop dyrt

Halvdelen af Danmarks befolkning er klar til at betale mere end 100 kr. ekstra om året på deres elregning mod at få afviklet de svenske A-kraftværker hurtigst muligt.

Til gengæld er lige over en tredjedel af befolkningen ikke villige til at betale noget som helst ekstra på elregningen for at få sat fart på den svenske kernekraftafvikling. Det viser en ny meningsmåling fra PLS, der i begyndelsen af september har spurgt 948 danskere om deres villighed til at betale mere for deres el mod at få afviklet de svenske A-kraftværker hurtigst muligt.

Men de samme østdanske elkunder, der i tirsdags mistede strømmen i det største danske blackout i 22 år risikerer at blive præsenteret for årlige prisstigninger på helt op til mellem 500 og 600 kr. på elregningen, hvis svenskerne lukker deres 11 A-kraftsblokke...

Læs også