Positiv dag i markedet

Investorerne var i det købelystne hjørne torsdag morgen, hvilket fik det hjemlige obligationsmarked til at vinde højde, og selv om eftermiddagens nøgletal fra USA pillede noget af pynten, sluttede de fastforrentede værdipapirer højere.

De amerikanske obligationer havde klaret sig godt onsdag aften, fordi aktiebørserne i New York havde store vanskeligheder med at holde fast i investorerne. Derudover var en auktion over to-årige amerikanske statsobligationer forløbet tilfredsstillende og dermed bidraget til de positive takter omkring de rentebærende papirer.

Investorerne i det hjemlige obligationsmarked fulgte op på stigningerne i USA aftenen forinden, og hen over formiddagen var der endvidere støtte fra de skrantende aktiebørser. En række aktiemarkeder lå underdrejet torsdag, hvilket traditionen tro fik investorerne til at søge dækning i de mere sikre obligationer...

Læs også