GMO-mad frem på hylderne

Forbrugerne i Europa kan lige så godt vænne sig til tanken. I løbet af kort tid vil de første fødevarer med levende génsplejsede organismer være på butik- hylderne, og landmændene i EU vil om kort tid kunne dyrke gensplejsede afgrøder på deres marker.

Danmark og fem andre EU-lande har ellers siden 1998 blokeret for, at EU kunne godkende udsætning og import af génsplejsede organismer, men nu står det såkaldte moratorium for fald. Det sker i dag, når EU's stående komité for fødevarekæden og dyresundhed mødes i Bruxelles. Her vil de behandle en ansøgning om at markedsføre génsplejset sukkermajs over for de europæiske forbrugere, og selv om Danmark og de fem andre lande stemmer imod, så kan de ikke længere blokere.

EU-Kommissionen anerkender nemlig ikke moratoriet længere, og den vil derfor presse ansøgningen igennem trods protester fra et mindretal af EU-landene. /ritzau/..

BRANCHENYT
Læs også