FLS-direktør fratræder

Efter overstået udsalg af uønskede selskaber i FLS Industries forlader koncerndirektør Preben Tolstrup koncernen. Industrikoncernen FLS Industries bliver igen en direktør mindre.

Den kriseramte koncern, som det seneste år har leveret en lind strøm af tab og skuffende regnskaber, må fra nytår undvære sin 44-årige "afviklingsdirektør" Preben Tolstrup, som har valgt at søge andre udfordringer uden for koncernen. Han bliver dermed den seneste i rækken af direktører og ledende medarbejdere, som forlader den skrantende FLS-koncern. Selv anser han dog sin fratræden som ganske udramatisk.

»Mit arbejde er færdigt. Alle selskaberne er solgt, og FLS Miljø-projekterne kører nu på skinner, så jeg synes, det er det rigtige tidspunkt,« siger Preben Tolstrup, som har været ansat til at sælge FLS' uønskede datterselskaber og afvikle de voldsomt tabsgivende projekter i FLS Miljø, siden sin tiltrædelse i februar 2001...

BRANCHENYT
Læs også