Kort nyt

Chauffør-formand stopper FAGBEVÆGELSE En af de mest markante formænd i det faglige arbejde for landets chauffører trækker sig. Johnny Schytt-Nielsen vil ikke længere være formand for SiD-Chaufførernes Fagforening i Aabenraa, når afdelingen til foråret gennemfører generalforsamling.

Han har ellers på posten gennem flere år gjort sig bemærket for ikke mindst en stor indsats for eksportchaufførernes forhold både her i landet og internationalt. Men Johnny Schytt-Nielsen orker ikke længere kampen, da han »mangler opbakning fra den øvrige fagbevægelse« til indsatsen og føler afmagt. 52-årige Johnny Schytt-Nielsen, der også er socialdemokratisk medlem af byrådet i Bov, har ikke aktuelle jobplaner i forbindelse med afgangen. jep

Arla opgiver produktion

MEJERIBRUG Arla Foods har ikke tjent nok på feta-produktion i Grækenland og indstiller fra årsskiftet samarbejdet med sin græske partner, Delta Dairies. Herefter fortsætter Arlas græske selskab udelukkende som importør af mejeriprodukter, dvs. ost og Lurpak smør for 350 mio. kr. årligt. Resultatudviklingen har ikke været tilfredsstillende i Grækenland, og parterne er enige om at dele forretningen i to: Arla Foods Hellas skal alene stå for importen, mens Vigla, som står for produktionen, overtages af den græske partner. »Vi sætter nu fokus på Arla Foods produkter og omstrukturering af vores forretning i Grækenland med det formål at opnå et tilfredsstillende resultat for 2004,« siger divisionsdirektør Torben Olsen fra Arla.

..

BRANCHENYT
Læs også