Toplønninger

De tre direktører i Topdanmark kunne give ekstra store julegaver i år - uden at få ballade med deres personlige bankrådgiver. Michael Pram Rasmussen & Co. har i årets løb scoret en kontant aktiegevinst på i alt ca. 22 mio. kr. som et klækkeligt supplement til den faste årsløn på 8 mio. kr.

Det er belønningen for direktørernes andel i, at selskabets aktiekurs på kun ni måneder er rykket fra 165 til 316. Hvis forsikringsaktien kan holde det nuværende høje niveau, venter der yderligere en gevinst på mindst 30 mio. kr. i løbet af de næste tre år. Det viser en JP-analyse af Topdanmarks aktieoptionsprogrammer.

Michael Pram Rasmussen afviser kategorisk, at de guldrandede aktieoptioner kan tages som et udtryk for, at han og den øvrige ledelse har været for grådig: »Det ville kun være grådighed, hvis vi fik en eksorbitant høj løn i forhold til det, som vi præsterede,« forklarer den adm. direktør i Topdanmark, som for nylig blev kåret som bestyrelsesformand i A.P.Møller - Mærsk A/S...

BRANCHENYT
Læs også