Optimisme på aktiebørserne

De europæiske aktiebørser kom godt fra start i det nye år, idet investorerne havde høje forventninger til, at et opsving i 2004 ville sende aktiekurserne i vejret trods tegn på en noget usikker økonomisk vækst i eurozonens regioner.

Dagens nøgletal tegnede et broget billede af væksten i euroland, da PMI-tallene, som måler indkøbschefernes forventninger til økonomien for fremstillingsindustrien, afslørede tilbagegang i både Spanien, Italien, Frankrig og Holland. PMI-indekset for Tyskland overraskede derimod positivt, da denne steg fra 51,1 i december til 53,0 i januar - det højeste niveau i næsten tre år.

Det samlede PMI-indeks for eurozonen steg i januar til 52,4 fra 52,2 i december. Det var lidt lavere end markedet havde ventet, idet analytikerne havde sat prognosen til en stigning til indeks 53...

BRANCHENYT
Læs også