Ingen ekstra spiritus til chartergæster

Hos en af landets store rejsearrangører, Star Tour, kan chartergæsterne godt glemme alt om de nye toldregler. Hvis alle gæsterne skulle have lov at slæbe de 10 liter spiritus og 800 cigaretter med om bord, som man nu må have med hjem fra udlandet uanset rejsens længde, ville flyene være faretruende tæt på at styrte ned eller på aldrig at kunne lette.

Derfor gør Star Tour nu klart, at man højst må have fem kilo håndbagage med ind i flyveren. Det betyder, at man vil blive bedt om at lade flaskerne stå, hvis man i feriens sidste timer på Mallorca har hamstret sin nye, store spiritusration i lufthavnsbutikken. En liter spiritus vejer omkring et kilo, og 10 kilo ekstra pr. voksen passager går ikke.

»Hvis alle køber det, de må, ville vægten på flyene overstige det, som er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Har man mere end fem kilo håndbagage, vil vi bede passagererne om at efterlade det i lufthavnen,« siger salgsdirektør i Star Tour, Stig Elling, i en pressemeddelelse...

BRANCHENYT
Læs også