Nye EU-lande køber dansk

Der er gode udsigter for stigende eksport af danske landbrugsmaskiner til de nye EU-lande. Eksporten af danske landbrugsmaskiner til lande i Østeuropa og Centraleuropa er allerede over to år steget 80 pct. til i alt 392 mio. kr. i 2002.

»Jeg forventer, at eksporten til de nye medlemmer af EU vil stige meget i de kommende år i takt med stærkt stigende investeringer til strukturtilpasninger og rationaliseringer af landbruget i disse lande,« siger formanden for Danske Landbrugsmaskinfabrikanter, direktør Fritz Günther Løkke, J.C. Løkkes Maskinfabrik A/S, i forbindelse med den kommende store landbrugsmesse Agromek i Herning.

Stigende salg

»Det er nu, vi skal være med, hvis vi også fremover vil sælge maskiner i Østeuropa og Centraleuropa. Lande som Polen og Rusland kan blive blandt de fem største importører af danske landbrugsmaskiner inden for de næste fem år,« siger han.

..

BRANCHENYT
Læs også