Euroen styrede handelen

Investorerne lunede sig ved den stærke fælles europæiske valuta, der anses som garant for et fortsat lavt renteniveau i eurozonen. Og selv om euroen tabte lidt styrke over for den amerikanske dollar ud på eftermiddagen, var det ikke nok til at viske alle formiddagens kursstigninger af tavlen.

Det danske obligationsmarked lagde ud i fin stil allerede ved åbningen fredag, da en ny styrkelse af euroen over for dollaren skærpede købelysten. Interessen varede ved hele formiddagen, men først på eftermiddagen begyndte euroen at miste lidt styrke, hvorefter investorerne holdt igen med deres købsordrer.

Den stærke euro er det rene kræs for obligationsinvestorerne, fordi den holder importpriserne og dermed inflationen i skak. Det vil alt andet lige gøre det lettere for Den Europæiske Centralbank at nedsætte sin toneangivende rente, hvis den skulle få behov for det...

BRANCHENYT
Læs også