Plusser efter jobrapporten

Efter en sur formiddag med sivende kurser vendte stemningen i det hjemlige obligationsmarked på en tallerken fredag eftermiddag, da jobrapporten fra USA ikke blev helt så stærk som ventet, og ved lukketid var plusserne i overtal.

Under formiddagens handel var de rentebærende papirer blandt andet tynget af udtalelser fra Ben S. Bernanke, der er medlem af den pengepolitiske komite i den amerikanske centralbank. Bernanke forudser en snarlig acceleration i den økonomiske vækst i USA, og han bygger sin formodning på flere af de seneste nøgletal, der tyder på en svag forbedring i beskæftigelsen samt pæne stigninger i tillidsindikatorerne.

Ifølge Bernanke skulle den stigende efterspørgsel fra de private husholdninger snart betyde, at virksomhederne bliver nødt til at ansætte flere medarbejdere for at følge med, og det skulle inden længe give en mærkbar forbedring i beskæftigelsen...

Læs også