Afslappet tone

Der var ikke meget drev i valutamarkedet onsdag eftermiddag, da investorerne ventede på den amerikanske centralbankchef, Alan Greenspans, tale til politikerne i Washington.

I markedet var det en udbredt opfattelse, at Greenspan ville slå en lys tone an i sin tale, når det gjaldt situationen i den amerikanske økonomi, og det var med til at stimulere interessen for dollaren. De spirende spekulationer i kommende rentestigninger i USA og dermed mulighed for bedre forrentning af midler placeret i amerikansk valuta trak dollaren op, og midt på eftermiddagen var kursen steget til 588,00 kr. mod 586,00 kr. aftenen forinden.

Den britiske valuta lå lunt i svinget onsdagen igennem, da investorerne fandt pundet attraktiv på grund af den relativ høje rente i Storbritannien. Bank of England valgte i sidste uge at hæve sin ledende rentesats i et forsøg på at komme en eventuel overophedning af britisk økonomi i forkøbet...

BRANCHENYT
Læs også