Vinterkulde mellem stat og byggeri

BAT-kartellet og Erhvervs- og Boligstyrelsen er røget i totterne på hinanden i spørgsmålet om vinterbyggeri. Styrelsen mangler vilje, siger lønmodtagerorganisationen. BAT frygter vore analyser, lyder det fra Erhvervs- og Boligstyrelsen.

Lønmodtagerne i byggesektoren er nervøse for at blive kigget efter i sømmene, når det drejer sig om branchens akkordsystemer. Det er vurderingen i Erhvervs- og Boligstyrelsen, hvor direktør Anders Kretzschmar kalder den senere tids artikler i blandt andet Jyllands-Posten om problemerne med sæsonudjævning for "træls læsning".

I lønmodtagernes paraplyorganisation BAT-kartellets seneste medlemsblad har sekretariatschef Gunde Odgaard blandt andet skudt med skarpt på Erhvervs- og Boligstyrelsens bestræbelser på at få analyseret, hvad der kan være årsag til de tilbagevendende problemer med store sæsonudsving i byggeaktiviteten. Han beskylder Erhvervs- og Boligstyrelsen for at mangle vilje til at ville gøre noget reelt ved problemet, selv om det er sat på dagsordenen med regeringens vækstredegørelse, der kom sidste efterår...

Læs også