TDC tyngede aktiemarkedet

En svag negativ udvikling i det danske aktiemarked blev vendt til det bedre mandag eftermiddag efter offentliggørelsen af endnu et overraskende stærkt nøgletal i USA, og ved lukketid var KFX-indekset steget 1,03 point til 264,61.

Det amerikanske ISM-indeks for servicesektoren steg i marts langt mere, end analytikerne havde forudsagt, hvilket signalerer, at indkøbscheferne inden for sektoren er begyndt at se endnu mere optimistisk på den økonomiske udvikling. I kombination med fredagens fine beskæftigelsestal overbeviste stigningen i ISM-indekset investorerne om, at opsvinget i den amerikanske økonomi havde fået et solidt afsæt, og det forbedrede stemningen sidst på eftermiddagen.

TDC havde vanskeligheder med at holde højde i mandagens marked, hvor investorerne blandt andet var under indflydelse af en ændret anbefaling på aktien fra finanshuset Goldman Sachs. Nedjusteringen af TDC fra analytikerne i Goldman Sachs var ikke stor, men den betyder, at TDC ventes at klare sig på lige fod med gennemsnittet i markedet, hvorimod Goldman Sachs tidligere havde regnet med, at TDC-aktien ville klare sig bedre end gennemsnittet...

Læs også