Netværk skal sikre generationsskifte

Pengestærke engle skal hjælpe virksomheder i Midt- og Vestjylland med at overleve kommende ejerskifte.

Det er Dansk Venture Kapital Forening (DVCA), der i samarbejde med regionale partnere pr. 1. april har etableret et nyt regionalt netværk - RBAN MIDT/VEST, hvis formål er at foretage aktive investeringer i virksomheder i Viborg og Ringkøbing Amter. RBAN står for Regionalt Business Angel Netværk. En "business angel" er en erfaren og ressourcestærk person fra erhvervslivet, som er villig til at investere i nye eller etablerede virksomheder.

Flere andre regioner i Danmark har lignende netværk. I Midt- og Vestjylland er det planen, at netværket ikke mindst skal hjælpe de mange produktionsvirksomheder, som står overfor et kommende ejerskifte. Netværket skal også hjælpe opstarts- og udviklingsvirksomheder på vej i regionen. Inden for ejerskifte vil det nye netværk primært investere i virksomheder fra 15 til 75 ansatte. Ejerskiftet kan være et generationsskifte eller et såkaldt Management Buy Out (MBO), hvor virksomhedsledelsen har brug for kapital og kompetence til at købe virksomheden...

Læs også