47 mio. kr. til Fischer-advokater

Danmarks største selskabstømmersag, Fischer-sagen, er også meget stor, når det gælder advokatomkostninger. Regningen for de 13-14 forsvarsadvokater, som har sekunderet de syv dømte forretningsfolk i både byretten og landsretten, løber op i 47,5 mio. kr.

Forsvarsadvokaterne har allerede fået udbetalt 32,5 mio. kr. for arbejdet under byretssagen, men med en kendelse i går føjer landsretten yderligere 14 mio. kr. til det beløb, således at de samlede salærer til advokaterne summer op i 47,5 mio. kr. I byretten var der over 100 retsmøder og i landsretten 77 retsmøder.

»Det er ikke urimeligt, når man ser på advokaternes tidsforbrug og det faktum, at sagen har kørt i retssystemet siden 1999. Det har også krævet forberedelse, længe inden sagen blev domsforhandlet,« siger Michael Juul Eriksen, forsvarsadvokat for Orla Rasmussen. -dag...

Læs også