Nokia dæmpede forventningerne

Den finske mobiltelefonproducent Nokia ødelagde stemningen på de europæiske aktiebørser tirsdag, da ledelsen skruede ned for sine forventninger til salget i årets første tre måneder.

Nokia offentliggør kvartalsmeddelelse senere på måneden, men tirsdag forberedte selskabet investorerne på, at omsætningen i det første kvartal næppe vil indfri forventningerne. Tidligere var der kalkuleret med en stigning i omsætningen på 3 pct. til 7 pct. i de første tre måneder af 2004, men salget ventes nu at være faldet med 2 pct.

Det er især skuffende afsætning i Europa og Asien, der tynger prognosen, men ledelsen lagde ikke skjul på, at den selv bærer en del af skylden. Nokia har nemlig ikke haft det rigtige produktsortiment og har derfor haft svært ved at opfylde forbrugernes ønsker. Det forsøges der selvfølgelig at få rettet op på, men for første kvartals vedkommende er løbet kørt...

Læs også