Plusser i roligt marked

Påskefreden havde så småt sænket sig over det hjemlige obligationsmarked tirsdag, men det forhindrede ikke en del investorer i at finpudse deres beholdninger inden helligdagene, og ved lukketid lå adskillige rentebærende papirer højere.

Siden jobrapporten fra USA i slutningen af sidste uge har obligationerne været tynget af udsigten til et bæredygtigt opsving i den amerikanske økonomi og dermed risiko for kommende renteforhøjelser. Men tirsdag mente flere af markedsdeltagerne, at kurserne var faldet nok i denne omgang, hvilket udløste lidt købsordrer og derigennem løftede niveauet moderat.

Derudover havde de internationale aktiebørser problemer med at holde skansen, og det fik traditionen tro en del investorer til at afslutte deres forretninger og i stedet prøve lykken i obligationsmarkederne. Investorernes prioritering til fordel for de fastforrentede værdipapirer gav en god håndsrækning til obligationerne, men kursbevægelserne blev forstærket i det tynde marked, hvor selv mindre ordrer formåede at skabe udsving...

Læs også