Milliard-fremgang for Kirkbi

LEGO-familiens pengetank har sorte tal igen. Fremgangen skyldes først og fremmest stigende aktie- og ejendomspriser.

LEGO-familiernes pengetank, Kirkbi A/S, er langt bedre til at tjene penge, end LEGO Company er. Kirkbi forbedrede sit resultat med næsten 1,2 mia. kr. i forhold til 2002 og kom ud med et 2003-overskud på 632 mio. kr. før skat.

Fremgangen skyldes først og fremmest de stigende aktiekurser. Kirkbi fik en samlet realiseret og urealiseret gevinst på sin aktiebeholdning på 482 mio. kr., og størstedelen af gevinsten var realiseret. En væsentlig post var i den forbindelse overskuddet på salget af Kirkbis aktier i Synoptik-kæden. Overskuddet på den handel er ikke offentliggjort, men det var »ganske pænt«, som adm. direktør Bent Pedersen udtrykker det...

Læs også