Fokus på medicinalaktier

Det danske aktiemarked lukkede torsdag tæt på uændret, da det ledende KFX-indeks fulgte de europæiske aktiebørser, hvor tendensen var afventende forud for en række nye regnskaber fra USA. Det ledende KFX-indeks lukkede marginalt lavere med et minus på 0,45 point i 262,62.

Frygten for en renteforhøjelse trykkede fortsat markedsstemningen, da konsekvensen af en højere rente for de europæiske virksomheder stadig ikke var gennemskuet. Investorerne forsøgte at tage holdning til rentesignalerne samt de virksomhedsspecifikke nyheder, hvor amerikanske regnskaber dominerede. Derfor var dagens handel uensartet med plusser hovedsageligt i de aktier, hvor investorerne ikke var bange for at brænde fingrene.

Herhjemme var det medicinalaktierne, som fik mest opmærksomhed, da luften svirrede med rygter om fusionstiltag mellem Novartis, verdens 5. største medicinalgruppe, og det franske medicinalselskab Aventis. En eventuel fusion mellem de to selskaber, som konkurrerer med Novo Nordisk og Lundbeck, vil skabe verdens næststørste medicinalselskab, mens amerikanske Pfizer stadig vil være nummer et på ranglisten...

Læs også