Ikke behov for en lovændring

Unødvendigt med lovændringer trods to modstridende domme i samme sag, mener børsretseksperter.

Danske bankers køb af egne aktier vil i fremtiden komme til at foregå efter en meget stram drejebog stærkt inspireret af en EU-forordning, der blev vedtaget i december sidste år. Den anbefaler blandt andet, at bankerne får en uafhængig tredjepart til at tage sig af det praktiske i forbindelse med et tilbagekøbsprogram.

Børsnoterede Bonusbanken bruger lige nu som den første bank i Europa forordningen i forbindelse med et tilbagekøbsprogram. Banken har hyret Skjern Bank som såkaldt "lead manager", og direktør Hans Østergaard siger, at kollegerne i sektoren er så interesserede i at høre om projektet, at han har lovet at lave en rapport til dem, når programmet er afsluttet om to måneder...

Læs også