Dagen styret af medicinalaktier

Medicinalaktierne satte et markant aftryk på mandagens udvikling i Europa, hvor investorernes hang til spekulationer i fusioner og sammenlægninger sørgede for livlig handel med de pågældende aktier.

Interessen opstod i Frankrig, for søndag havde Aventis accepteret at blive overtaget af Sanofi-Synthelabo, og gennemføres sammenlægningen bliver medicinalkoncernen verdens tredje største. Ægteskabet mellem de to selskaber kunne umiddelbart syntes fornuftig, men i første omgang afstedkom spekulationerne ingen større positiv reaktion hos markedsdeltagerne, og sidst på eftermiddagen lå begge aktier lavere.

Novartis i Schweiz har også haft et godt øje til Aventis, men mandag blev selskabet slået af Sanofi-Synthelabo, og det nederlag blev belønnet af investorerne, der handlede aktien 3,5 pct. op...

Læs også