Dansk Byggeri i krig mod trælasthandlerunionen

Dansk Byggeri advarer nu sine medlemmer mod at indgå de særlige salgs- og leveringsaftaler, de såkaldte TUN 2002 aftaler, der hidtil har været anvendt af danske trælasthandlere og byggemarkeder.

Det sker, efter at trælasthandlerunionen TUN har ignoreret Dansk Byggeris henvendelser for at få en dialog om de gældende salgs- og leveringsbetingelser, som byggeriets medlemsorganisation betegner som helt urimelige.

»Det drejer sig om en række salgs- og leveringsbetingelser, der fritager leverandørerne for ansvar for både prisændringer og forsinkelser i levering. Det er urimelige aftalebetingelser, som vi ikke mener, vore medlemmer skal gå med til. I stedet bør de holde sig til aftaler, hvor det alene er købeloven, der gælder,« siger afdelingschef i Dansk Byggeris juridiske afdeling Henrik Fausing...

Læs også