Kort nyt

Færre strejker i Danmark ARBEJDSMARKED Danske lønmodtagere er ved at miste lysten til at strejke. Sidste år gik 55.100 arbejdsdage tabt som følge af arbejdsnedlæggelser. Det er reelt det laveste antal, siden Danmarks Statistik begyndte at registrere strejkedagene i 1973.

Ganske vist var der lidt færre arbejdsstandsninger i 1989, men dengang blev små strejker - modsat i dag - ikke talt med. Året før, i 2002, gik over tre gange så mange arbejdsdage tabt, helt præcis 193.600. Men da var årsagen først og fremmest, at lønmodtagere i stort antal strejkede i protest mod regeringens deltidslov. Der kan læses om sagen på SID's hjemmeside.

Chefer vil ikke ned i løn RUNDSPøRGE Mens danske lønmodtagere i stigende grad må forholde sig til at gå ned i løn for at redde deres arbejdsplads, og flere af dem tilsyneladende er klar til det, ser det anderledes ud, når man kommer ind på chefgangen. 55 pct. af cheferne siger nej til at gå ned i løn for at redde arbejdet, viser et rundspørge, som Ledernes Hovedorganisation har gennemført. Spørger man de unge chefer under 30, er det hver sjette, som siger nej. Akademikere skal i arbejde ARBEJDSFORMIDLING DJØF, Dansk Magisterforening og Ingeniørforeningen har fået grønt lyst fra Arbejdsmarkedsstyrelsen til at gå direkte ind i arbejdet på at få ledige akademikere i arbejde. De tre fagforbund har stiftet et konsortium, der har fået navnet LVU-Konsortium A/S. Konsortiet er sammen med 18 andre aktører blevet forhåndsgodkendt til at byde på opgaven, når den sendes i udbud. Planen er bl.a. at oprette et rejsehold, der skal opsøge små og mellemstore virksomheder for at skabe praktik- og arbejdspladser. Erstatning efter overlevelsestur ARBEJDSMILJø En socialpædagog har fået rettens ord for, at vedkommende blev skadet på en såkaldt overlevelsestur for seks år siden. Socialpædagogen fik psykiske mén efter turen, der var arrangeret af arbejdsgiveren. Sagen sluttede i Vestre Landsret, der slog fast, at arbejdsgiveren har pådraget sig et erstatningsansvar, fordi arbejdsgiveren har ansvaret for det psykiske arbejdsmiljø. I afgørelsen slås det fast, at der er et yderligere skærpet ansvar, når arbejdet tilrettelægges uden for de vante rammer. Mere sex på seminarierne ..

BRANCHENYT
Læs også