Small Cap investerer bredt

ALFRED BERG har to afdelinger, som fokuserer sine investeringer i europæiske aktier. Afdeling Europa anvender MSCI Europa som benchmark, mens Small Cap Europa investerer i selskaber med en markedsværdi inden for spændet EUR 100 mio. til EUR 2 mia. ved investeringstidspunktet og op til EUR 3 mia. ved salg.

Small Cap Europa afdelingens investeringsunivers er meget bredt, hvilket også afspejler sig på bredden i afdelingens portefølje på typisk 90-120 positioner. Vicedirektør Stig Mølsted-Møller forklarer, at den brede portefølje modvirker de mindre aktiers relativt store kursvolatilitet, så risikoen kommer ned på et niveau omkring largecap-segmentet. Investeringsstrategien er udpræget stock-pick, uden at der i første omgang tages hensyn til sektor eller landefordeling. Imidlertid uddyber Stig Mølsted-Møller, at porteføljens risikoeksponering overordnet vurderes således, at en vis udjævning af industri- og landevægte kan finde sted. Small cap aktiernes gode kursudvikling over de seneste par år har fjernet den small cap rabat, der ellers har været krævet af investorerne for den højere risiko.

Læs også