Europa overhaler USA

Europæiske aktier klarede sig bedre end de globale markeder i april. De europæiske aktiemarkeder udviklede sig i april mere positivt end USA med en stigning i MSCI Europe på 1,6 pct., mens MSCI North America faldt 1,8 pct.

Der var generelt en positiv udvikling i Storbritannien, Frankrig og Tyskland, mens MSCI Nordic Countries faldt med hele 7,1 pct., ikke mindst trukket ned af Finland med minus 20,3 pct. som følge af skuffelsen over udsigterne for Nokia.

Trods generelt pæne overraskelser i selskabernes kvartalsrapporteringer, var stemningen på de internationale aktiemarkeder præget af Kinas udmelding om indgreb for at forhindre overophedning af landets økonomi, forventning om stigende renter i USA og fornyet geopolitisk ustabilitet pga. uro i Mellemøsten...

Læs også