Laveste indtjening i landbruget i 20 år

Landbrugets indtjening faldt knap en mia. kr. eller 4,6 pct. i 2003, viser opgørelsen over landbrugets indtjening, den såkaldte bruttofaktorindkomst. Den er for 2003 opgjort til 20,4 mia. kr., hvilket er den laveste bruttofaktorindkomst i 20 år, oplyser Danmarks Statistik.

Det er et kraftigt fald i priserne på svinekød, der er skyld i den store indtægtsnedgang. Salgsværdien af svin faldt med 2,3 mia. kr. i 2003. Det er et fald på 13,2 pct. Også salgsværdien af oksekød faldt. Og salgsværdien af mælk faldt med 1,2 pct. eller 233 mio. kr. i 2003.

Derimod steg landbrugets salgsværdi af vegetabilske produkter med 1,3 mia. kr. eller 7,2 pct. Heraf steg salgsværdien af korn, der udgør ca. 40 pct. af den vegetabilske produktion, med 17,5 pct. eller 1,2 mia. kr...

Læs også