Dagen brugt til justeringer

Den stod på korrektioner i tirsdagens danske obligationsmarked, mens investorerne forberedte sig på de amerikanske rentestigninger, der med stadig større tydelighed toner sig frem i horisonten, og ved lukketid var niveauet uensartet.

Under formiddagens handel kom de rentebærende papirer atter under pres - dog i moderat omfang, da markedsdeltagerne valgte at reducere deres beholdninger i lyset af risikoen for højere renter. Den økonomiske vækst i USA er solid, og det har efterhånden sat sine spor i det inflationære pres samt udviklingen på arbejdsmarkedet.

De seneste måneder er beskæftigelsen i USA steget pænt, og det har fået investorerne til at se en snarlig amerikansk rentestigning i deres krystalkugler, hvilket har dæmpet interessen for obligationerne. Det var også tilfældet tirsdag, men kurserne var faldet meget mandag, og derfor var flere af markedsdeltagerne på udkig efter et godt køb - en tendens, der i sidste ende var med til at holde en hånd under kurserne...

Læs også