Dollaren i sving

Den amerikanske valuta blev kastet lidt rundt i markedet tirsdag, men efter en kortvarig nedtur kom den hurtigt på benene igen, og midt på eftermiddagen blev dollaren handlet til 629,40 kr. mod 628,00 kr. aftenen forinden.

Den sivende dollarkurs først på tirsdagen skyldtes hovedsagelig gevinsthjemtagninger oven på den seneste styrkelse, men de tyske handelstal var også med til at tynge den amerikanske valuta. Tyskernes handelsoverskud i marts lå over analytikernes prognoser, hvilket en overgang var med til at øge interessen for euroen på bekostning af dollaren.

Men dollaren begyndte kort efter at genvinde sin tabte højde, og i den forbindelse spillede svækkelsen af det britiske pund en afgørende rolle. Pundet blev handlet ned efter offentliggørelsen af skuffende tal for industriproduktionen i Storbritannien, der faldt 0,3 pct. i april i forhold til måneden før...

Læs også