Vestas-aktien fik revanche

Veloplagte gik investorerne til sagen onsdag morgen, og under den første time af handelen tegnede udviklingen ganske lovende. Men efterhånden ebbede entusiasmen ud, og sidst på eftermiddagen fik det negative islæt overtaget, hvilket efterlod KFX-indekset i 250,31 - 1,96 point lavere end tirsdag.

Investorerne virkede mere modstandsdygtige over for signalerne fra de udenlandske børser, og det meste af dagen klarede det danske marked sig bedre end de øvrige i Europa. Det skyldtes blandt andet, at onsdagen bød på flere selskabsspecifikke nyheder - noget der gav anledning til en del porteføljetrimninger.

Vestas Wind Systems fik revanche, da investorerne inspireret af vedtagelsen af den amerikanske støtteordning til vindenergien og positive meldinger fra brancheorganisationen EWEA korrigerede aktien efter tirsdagens fald...

Læs også