Kort nyt

Iskold udvidelse FREMGANG Nu behøver vi ikke frygte en hedebølge til sommer eller købe en ekstra fryser: Hjem-Is øger i år antallet af Hjem-Is biler fra godt 80 til over 100.

De 20 ekstra biler skal sættes ind i områder, hvor efterspørgslen er ekstra stor. I disse udvalgte områder vil Hjem-Is bilen denne sommer komme hver uge i stedet for som hidtil kun hver 14. dag. Hjem-Is har eksisteret i næsten 30 år og er med en markedsandel på 12 pct. den fjerde største udbyder af is til private herhjemme. Udvidelsen af bilparken betyder, at Hjem-Is for første gang råder over flere end 100 vogne. hal-

Færre førtidspensionister

STATISTIK Antallet af førtidspensionister var i januar på 259.881 personer. Det er knap 600 færre end et år tidligere, oplyser Danmarks Statistik. Førtidspension er det, der i gamle dage hed invalidepension. Den gives til personer i alderen 18-66 år med nedsat erhvervsevne. Antallet af førtidspensionister udgør 7,4 pct. af befolkningen i denne aldersgruppe. Flere kvinder end mænd modtager førtidspension. 144.272 kvinder, svarende til 8,3 pct. af alle kvinder i alderen 18-66 år, modtog førtidspension i januar i år, mens kun 115.609 mænd, svarende til 6,6 pct. af mænd i aldersgruppen modtog førtidspension.

..

Læs også