Det ser godt ud

I løbet af få måneder er der sket en markant vending i byggevirksomhedernes tro på fremtiden. Hvor man for kun to måneder siden anså byggeriet for så alvorligt ramt af krise, at der skulle fokuseres ekstra på denne sektor i regeringens forårspakke, er vi i dag nået dertil, at Dansk Byggeri forventer fuld beskæftigelse om få måneder.

Det fremgår af et interview i Licitationen, hvor formanden for Dansk Byggeri, Povl Christensen, udtaler, at bygge- og anlægssektoren går lysere tider i møder, og at han forventer fuld beskæftigelse i løbet af sommeren. Han henviser til, at der er stigende aktivitet i hele landet. Men han tror ikke på overophedning af bygge- og anlægssektoren: »Det kan vi ikke se bort fra, men jeg tror ikke, vi når så langt som til, at der opstår flaskehalse,« siger han til bladet.

Det er især boligbyggeriet og reparations- og vedligeholdelsesopgaver, der er kommet gang i. Og udsigten til stigende rente i løbet af året får især private til at skynde sig så meget som muligt med at søsætte drømmeprojektet, så det kan finansieres til lavest mulig rente...

Læs også