Coloplast overvejer aktiesplit

Medicovirksomheden risikerer at ryge ud af KFX-indekset, fordi aktiens stykpris er høj. Medicokoncernen Coloplast, der producerer og sælger blandt andet stomi- og sårplejeprodukter, er igen inde i overvejelser om at køre sin aktie igennem den store æggedeler.

Det skyldes, at aktien i øjeblikket koster over 600 kr., og det kan afholde mindre, private investorer fra at købe den. Kommer stykprisen ned, kan det betyde mere omsætning i aktien, og dermed at Coloplast igen kan bide sig fast i sit sæde i KFX-indekset, som selskabet i øjeblikket er tæt på at ryge ud af. Allerede umiddelbart før aktiemarkedet faldt samen for et par år siden, havde Coloplast bestemt sig for at igangsætte et »aktie-split«, og koncernchef Sten Scheibye vil ikke afvise, at det kan komme på tale igen.

»Jeg er bestemt ikke uenig i, at prisen kan være et problem, og et aktiesplit kan komme på tale, men det er ikke noget vi har planlagt nu,« siger chefen for det man roligt kan kalde dansk industris firehjulstrækker. Uanset økonomisk verdensklima går det kun en vej for Coloplast - fremad i behersket, men stædigt tempo...

Læs også