Rolig dag med pæne plusser

Obligationerne lagde ud i fin stil fredag morgen, mens markedsdeltagerne fulgte op på torsdagens gunstige udvikling i USA, hvor de rentebærende papirer vandt højde oven på et par skuffende nøgletal. Den gode stemning holdt sig fredagen igennem, hvilket resulterede i højere slutkurser.

Stigningerne i USA aftenen forinden var udløst af et par nøgletal, der igen fik investorerne til at tvivle på omfanget af de ventede pengepolitiske stramninger. Det var især et uventet stor fald i Phil Fed-indikatoren, der forsøger at greje stemningen i erhvervslivet i Philadelphia. I maj faldt Phil Fed til 23,8 fra 32,5 måneden før, og den tilbagegang overraskede i høj grad, fordi analytikerne kun havde kalkuleret med et fald til 32.

Antallet af nytilmeldte ledige i USA steg derimod mere end ventet i uge 20, da 345.000 amerikanere for første gang søgte om arbejdsløshedsunderstøttelse mod analytikernes gæt på 325.000 amerikanere...

Læs også