Entreprenør taber 50 mio. på Codan-byggeri

Det fagforeningsejede byggefirma, J&B Entreprise, kom ud af 2003 med et underskud på 44 mio. kr. Fyret direktør får gyldent håndtryk på 4,5 mio. kr.

Byggefirmaet J&B Entreprise, som er delvist ejet af specialarbejderforbundet SiD, står til at tabe op imod 50 mio. kr. på at bygge nye kontorer til forsikringsgiganten Codan.

Projektet omfatter renovering og nybygning af 12.000 kvm. kontor ved Codans hovedkontor på Frederiksberg i København. J&B Entreprise opgør i sit netop offentliggjorte årsregnskab tabet til 37 mio. kr., men ifølge Jyllands-Postens oplysninger er der i det beløb medregnet ekstrabevillinger på 13 mio. kr. Ekstrabevillinger, som først skal en tur gennem en voldgiftssag mellem J&B Entreprise og bygherren Codan, før de viser sig i kassen hos J&B. Adm. direktør i J&B Entreprise, Preben M. Christensen, vil ikke kommentere størrelsen af det forventede tab, men er chokeret over, at de kunne komme så vidt...

Læs også