Investering i e-handel

SYDINVEST e-Business er en specialiseret afdeling med fokus på investering i selskaber, der har e-handel som hovedaktivitet, og kan betragtes som et supplement til foreningens bredere afdeling IT.

e-Business afdelingen er unik blandt de danske investeringsforeninger, og sammenligning af afkastet med de øvrige afdelinger i kategorien, er derfor ikke meningsfuld. Det kan dog konstateres, at afdelingen med et afkast i det seneste år på 35,5 pct. frem til udgangen af april har klaret sig væsentligt bedre, end de øvrige afdelinger. Portfolio manager Kurt Kjeldsen, der sidder i spidsen for afdelingen, forklarer, at det gode afkast kan henføres til ganske pæne regnskaber fra selskaberne, hvor aktiemarkedet frem for alt har fokuseret på vækst i handelen og i reklameaktiviteten på internettet. Flere af de store selskaber har oplevet meget konkurrencedygtig udvikling i aktiekursen, og selskaber som eBay, Yahoo samt Amazon er da også at finde blandt afdelingens største positioner. I den seneste måned har også e-Business- aktierne været ramt af frygten for rentestigning i USA. En rentestigning vil ikke have nogen væsentlig indvirkning på selskabernes forretning, vurderer Kurt Kjeldsen.

Læs også