Køber mangler bank-OK

Den schweiziske flyvedligeholdelseskoncern, SR Technics, som står til at overtage den skrantende danske konkurrent, FLS Aerospace, mangler stadig den endelige godkendelse af købet fra sine bankforbindelser.

SR Technics skriver i en meddelelse, at man venter på den endelige godkendelse af købets finansiering, og at den endelige handel forventes gennemført inden udgangen af juni. SR Technics ønsker ikke at uddybe sin meddelelse, men ifølge Jyllands-Postens oplysninger mangler den schweiziske koncern at få det endegyldige ja fra de bankforbindelser, som skal finansiere de flere hundrede mio. kr., som FLS Aerospace koster.

FLS Industries skriver ligeledes i sit kvartalsregnskab, som blev offentliggjort i går, at SR Technics mangler den endelige godkendelse, men ligesom køberne fra alpelandet, forventer FLS ikke, at godkendelsen er meget andet end en formalitet...

Læs også