Kort nyt

Fem havne dominerer GODSTRANSPORT Udskilningsløbet mellem store og små havne er for alvor blevet mærkbart.

Den årlige statistik over markedsandele viser, at fem havne omsætter næsten halvdelen af alt gods i danske havne, og deres andel er voksende. I 2002 var andelen 45,8 pct., mens den i 2003 steg til 47,4 pct. Top fem-listen omfatter Fredericia som nr. et, hvilket primært skyldes de store udskibninger af olie, som transporteres fra Nordsøen gennem rørledning til havnen i Fredericia. Herefter følger Århus, Statoil-havnen ved Kalundborg, Enstedværket ved Aabenraa samt København. Hvis der måles udelukkende på containeromsætning er Århus klart førende med en andel på 63,2 pct. Herefter følger København 22,3 pct., Aalborg 9,9 pct., Fredericia og Esbjerg hver med 2,3 pct. Containeromsætningen i Danmark fortsætter med at vokse og steg sidste år 5 pct. til en omsætning på 522.000 teu (20 fods containerenheder). ann

Strid om madpriser

FøDEVARER Danske mejerier er utilfredse med, at det i den forløbne uge har fremgået i pressen med Eurostat som kilde, at de danske fødevarepriser er de højeste i EU og ligger 37 pct. over gennemsnittet. Kendsgerningen har slet ikke taget højde for, at Danmark med en generel moms på 25 pct. har en meget højere moms på fødevarer end andre EU-lande, mener mejerierne. Mejeriforeningen oplyser, at renser man priserne for moms, ligger priserne på mejeriprodukter i Danmark pludselig helt i bund. Kun Spanien har lavere priser inden for kategorien mælk, ost og æg. Konkurrencestyrelsen er overrasket over Mejeriforeningens oplysninger om, at de danske nettopriser på mejeriprodukter skulle ligge under EU-gennemsnittet. /ritzau/

Skræmmende BUPL-håndtryk

ARBEJDSMARKED Tre chefers gyldne håndtryk for i alt 4,4 mio. kr. blev en kostbar affære for pædagogernes fagforening BUPL. 210 medlemmer har meldt sig ud af BUPL med direkte begrundelse i sagen, fremgår det af Søndagsavisen.

..

BRANCHENYT
Læs også