Million-kontrakt til Maersk Air

Bravo Tours og Maersk Air har underskrevet en kontrakt til en værdi af et trecifret millionbeløb for charterflyvninger i resten af 2004 samt 2005. Maersk Air kommer dermed til at stå for over 90 pct. af transporten af Bravo Tours' feriegæster fra København og Billund, oplyser bureauet.

»Maersk Air har en ny og moderne flyflåde, der passer til vore behov. De aftalte afgangstider holder, og servicen om bord er meget tilfredsstillende,« sagde Bravo Tours' administrerende direktør, Peder Hornshøj, om aftalen.

Rejsebureauet har hjemsted i Herning og debuterede for seks år siden. Ifølge Peder Hornshøj betyder samarbejdet med Maersk Air, at selskabet kan planlægge længere frem i tiden. /ritzau/..

BRANCHENYT
Læs også