Dollaren lidt op

Den amerikanske dollar blev for anden dag i træk marginalt styrket, da investorerne så småt begyndte at ruste sig op mod den amerikanske centralbankschef, Alan Greenspans, tale til senatets bankkomite tirsdag aften.

Efter nedturen i fredags, da skuffende forbrugerpriser fra USA dæmpede forventningerne til nye rentestigninger, følte flere markedsdeltagere, at det var på tide af korrigere dollarbeholdningerne i tilfælde positive overraskelser, når Alan Greenspan skulle tale til det amerikanske senat. Efterspørgslen på dollaren var ikke desto mindre begrænset til små udsving, da størstedelen af markedet ventede, at Alan Greenspan ville gentage, at inflationen var under kontrol, og at yderligere rentestigninger ville blive foretaget i afmålt tempo.

Halvårsrapporten fra Federal Reserve er uden tvivl ugens vigtigste begivenhed for valutamarkedet, idet redegørelsen omkring den amerikanske økonomi kan indikere, hvorvidt der er udsigt til rentestigning på de næste møder i den amerikanske centralbank i august og september, oplyste en af dagens handlende...

Læs også