Falsk bank politianmeldes

Den bedrageridømte russer Michael Trastrup står bag Natcom, der falbyder sig som dansk pengeinstitut på internettet, men selskabet har ingen banklicens.

Finanstilsynet advarer danskerne mod en falsk bank. Natcomdk markedsfører sig på internettet som et godkendt dansk pengeinstitut, der er medlem af Garantifonden for Indskydere og Investorer. Ingen af delene er sandt. Nu vil tilsynet melde den fiktive bank til politiet.

Bag selskabet står ifølge hjemmesiden Natcom Bankier. Selskabet er en del af den bedrageridømte russer Michael Trastrups selskabskompleks Balticnord. Komplekset rummer op mod 100 mere eller mindre tomme selskaber. Natcom Bankier er stiftet med det formål at søge dansk banklicens. Selskabet har dog ikke opnået licens, men opererer blandt de mere useriøse sidegadevekselerere...

Læs også