Tæt på uændret

Valutamarked blev torsdag præget af små kurskorrektioner i kølvandet på den amerikanske centralbanksdirektør, Alan Greenspans, halvårsrapport sent onsdag.

Dollaren blev handlet i kurs 605,62 kr. mod 607,85 kr. onsdag aften, da markedsdeltagerne tvivlede på, at dollaren kunne tiltrække nok markedssupport til at fortsætte de seneste dages fremgang.

Dollaren kom i vælten onsdag, da Greenspan under sin to-dages økonomiske orientering til det amerikanske senat bekræftede, at den økonomiske vækst var så stabil, at rentestigninger kunne komme på tale senere på året, selv om inflationen stadig var under kontrol. Med centralbankschefens kommentarer i mente skruede markedsdeltagerne op for efterspørgslen på den toneangivende valuta, idet en strammere rentepolitik betyder en bedre forrentning af investeringer placeret i dollars...

Læs også