Overskud fordoblet

Overskuddet i finanshuset Capinordic er blevet mere end fordoblet i årets første tre kvartaler.

Finanshuset har øget overskuddet til 69 mio. kr. fra 29 mio. kr. i samme periode sidste år.

Administrerende direktør Lasse Lindblad har haft travlt i år med købet af blandt andet Steffen Rønn Fondsmæglerselskab, Dansk OTC samt Biofund Management.

»Capinordic-koncernen fokuserer på højmarginale forretningsområder og rentable kundesegmenter. Vi har de seneste to år gennemført en række strategiske akkvisitioner. Nu er fokus på at styrke det fundament, der skal skabe vores organiske vækst. Samtidig hermed har vi i tredje kvartal afsluttet en række omfangsrige corporate finance opgaver,« siger Lasse Linblad.

Han fastholder forventningen om, at Capinordic vil have tjent 150 mio. kr. ved årets slutning.

»Alene i tredje kvartal 2007 har vi tjent 45 mio. kr., og vi har en stærk pipeline for 4. kvartal 2007. Capinordic har historisk set også haft en god indtjening i årets 4. kvartal, siger Lasse Lindblad.

RB-Børsen

BRANCHENYT
Læs også