SBS nedjusterer

Stigende råvarepriser og fragtrater kombineret med generel afmatning på det europæiske reservedelsmarked får Scandinavian Brake System (SBS) til endnu en gang at nedjustere sine forventninger til hele årets resultat.

Det sker i forbindelse med ni-månedersregnskabet, der også var påvirket af ovenstående forhold.

SBS' overskud før skat faldt med 13 mio. kr. i de første ni måneder af 2007 til et overskud på godt 40 mio. kr. Faldet skete trods en stigning i omsætningen på 7,8 pct. til 661 mio. kr. For hele regnskabsåret 2007 nedjusterer ledelsen atter forventningerne. Der ventes nu en omsætning i niveauet 840-870 mio. kr. mod tidligere ventet 870-900 mio. kr. Forventningerne til resultat før skat sænkes til 45-50 mio. kr. fra tidligere 55-60 mio. kr. Alle tal er eksklusive det tilkøbte Notox. I Notox ventes resultatet før skat at blive "et lille plus".

RB-Børsen

BRANCHENYT
Læs også